Hvad er Ultra-løb

Et ultraløb defineres som et løb, der er længere end et maraton, dvs. mere end 42,195 kilometer. Ultraløb går normalt ud på at løbe en på forhånd fastlagt distance, typisk 50 kilometer, 100 kilometer, 50 miles (godt 80 kilometer), 100 miles (godt 160 kilometer) eller 200 miles (godt 320 kilometer). I princippet er der ingen grænse for hvor langt løbet kan være. 

Der findes flere ikoniske ultraløb. Et af de mest prestigefyldte er Spartathlon i Grækenland, fra Athen til Sparta 246 km. som løber igennem et meget bjergrigt landskab. Derudover kan også nævnes løbet Badwater, death valley i california hvor løberne bliver udsat for ekstreme varmegrader op til 45 grader om dagen.

En anden kategori af ultraløb går ud på at løbe så langt, man kan, inden for en given tid, typisk 6, 12, 24, 48 eller 72 timer. Der findes også flerdages løb, hvor deltagerne enten løber en fastlagt etape hver dag eller dækker flere hundrede (eller tusinde) kilometer ud i ét, idet de selv administrerer, hvordan de vil bruge deres tid. Senest er også Backyard-konceptet er hvor man løber et mindre loop 6,7 km., hver time. Man fortsætter indtil der kun er en løber tilbage.

Peter Torjussen
Ultraløb som fysioterapeut

Som hjælper føles ultraløb som en 100 m. sprint der bare bliver ved og ved.